Din kurv
Luk alternativ Ikon

Smykkepleje-guide

Her får du en smykkepleje-guide, der lærer dig, hvordan du passer bedst på dine smykker, så de holder sig pæne og hele - længst muligt.

Uanset om dine smykker er i ægte ædelmetaller (fx. sølv & guld) eller belagt (forgyldt, forsølvet, platineret m.m.), så skal de behandles nænsomt, hvis du gerne vil have glæde af dem længe.

Du kan læse mere om, hvordan du skal behandle dine smykker længere nede på siden - men her er først en nem huskeliste.

Huskeliste til at bevare dine smykker flotte længe:

Hvis du holder dig til disse punkter, så holder dine smykker længere:

  • Tag ringene af, når vasker hænder.
  • Tag ringe og armbånd af, når du gør rent og vasker op.
  • Tag alle smykker af, når du sover og dyrker sport.
  • Tag alle smykker af, inden du bader i hav- eller poolvand (ægte sølv og guldsmykker uden perler eller limede stene, kan dog godt tåle det).
  • Lad ikke dine smykker ligge i badeværelset.
  • Opbevar dine smykker i et smykkeskrin eller en anden lukket beholder.
  • Få efterset dine fatninger på smykker med ædelstene én gang årligt.
  • Få omtrukket perlekæder én gang årligt.
  • Opbevar perlesmykker enkeltvist i en blød pose el. lign.

Læs mere om smykkepleje herunder...

Smykkepleje guide

 

Se hele vores udvalg af smykker her =>

 

Hvordan passer man bedst på belagte smykker

Ægte smykker kan som regel tåle lidt mere end dem med belægning, alt efter om de er besat med sten eller perler, dog er der nogle generelle forholdsregler, som du skal være opmærksom på, hvis du vil have, at dine smykker skal holde sig smukke længst muligt.

Smykker med belægning (forgyldning eller forsølvning - fx alle smykkerne fra LEeNu) kan ikke tåle sæbe, creme, hårlak o. lign., det ætser simpelthen forgyldningen, så legeringen (typisk kobber) kommer hurtigere frem end ved almindelig slitage. Rindende vand vil også slide unødigt på belægningen. Tager du ikke højde for dette gælder reklamationsretten desværre ikke.

Dine belagte smykker (forgyldte eller forsølvede) skal heller ikke med i vandet, når du hopper i det salte havvand eller den klorholdige pool! Ægte smykker uden belægning (bla. sølvsmykkerne fra Marie Lykke, samt massive guldsmykker) kan godt tåle vand og sæbe. Men er de med sten eller perler, er der stor sandsynlighed for, at de er limede, og limen vil blive svækket af det rindende vand og kemien i sæben, så hér skal du også huske, at undgå vand, sæbe og anden kemi, fx hårlak og parfume.

 

Sten og perler i smykker

Derudover kan perler ikke tåle nogen former for kemi (sæbe, creme, hårlak, parfume etc.). Ægte perler kan naturligvis godt tåle vand, men uægte perler kan ikke lide vand, da det slider på perlemorsbelægningen, og dermed afkorter deres levetid.

Sten der er fattet i eksemplevis fingerringe, vedhæng, øreringe osv. kan godt tåle vand.

Ægte perler er "levende", så dem skal du huske og bruge, med jævne mellemrum - ellers "dør" de, og det betyder, at de mister deres glans, og bliver sådan lidt voksagtige i overfladen. Ægte perler kan heller ikke lide stød, de får matte hvide pletter, der hvor de bliver slået, som ikke forsvinder igen. Derfor skal du altid opbevare ægte perlesmykker alene, i en blød pose, eller æske med blødt foer.

Opbevar dine smykker i et smykkeskrin

Det er altid en god idé,at opbevare sine smykker i et smykkeskrin (eller lignende), da de ellers anløber (oxiderer), og det kan være noget af en opgave, at få dem pudset rene igen. Man kan få forskellige væsker, man kan dyppe sine smykker i, der fjerner oxideringen, men generelt skal man bruge disse så lidt som muligt, og man må ALDRIG komme perler, rav og koral ned i disse væsker.

Og husk så at nyde dine smykker og bære dem så ofte som muligt :)